|
|
En tale er
.....’ Men vi har
besluttet os for ikke at gøre som man plejer, så alt det der med at I er
verdens bedste, I altid hjælper, støtter, lytter osv., det vil vi ikke sige. Så i stedet
for at lave en tale med en rød tråd altså cosmos har vi besluttet at bruge et
af nutidens mere kendte begreber nemlig kaos – vi har fulgt udviklingen og
lavet et diasshow. Det ligger til
grund for at vi mener I nu er blevet gamle nok til at få jeres eget domæne –
derfor har vi lavet jeres egen hjemmeside og den ser således ud. KLIK Inde på hjemmesiden
ligger bla. Hilsner/telegrammer fra jeres hverdag og dagligdag. Det både fra nogen som
er her i dag og som ikke er her i dag. Her er bla. Søndagspigerne,
Torsdagsbadminton, Forboldklubben, Mette og Christoff, Torsten Og Betta, lørdagsklubben.
Hilsnerne beskriver
generelt hvor meget andre holder af jer og sætter pris på jeres venskab og det
er også emnet i vores tale – den skal ikke handle om os, men om jer ifht. de
mennesker i omgiver jer med. Og Bo vil læse hilsnen
for lørdagsklubben op, så I helt præcis kan se hvad det er vi mener. Bo læserMen for at vende
tilbage til det med kaos, så ligger der ud over hilsnerne også billeder vi
mener samler de sidste 25 år – alle de ting der betyder noget for jer, for os
og alle dem der i aften uden tvivl kan sætte historier på mange af billederne.
KLIK – de kommer til at løbe i en skøn forvirring deroppe indtil vi er færdige
med hvad vi har på sinde. Her er bla.
Billeder fra jeres bryllup, vores dejlige ferier med teltet, der er pinseturen,
juleaftner, biler, gymnastik, Sambo og mange mange flere. Nu lovede vi jo så
indledningsvis at vi ikke ville gøre som vi plejer, men vi kan ikke løbe helt
væk fra traditionerne – vi er jo ikke hildinger for ingen ting – og i den
forbindelse kan man sige 1 ting - traditioner kan man ikke komme udenom. I flæng kan nævnes
pinseture, juleaftner, nytårsaftner, fredagsmiddage osv. Alle ting vi
aldrig kan eller vil lave om på og ja til et spørgsmål der har været oppe at
vende mange gange i den senere tid – vi kommer til nytårsaften. Men det vi mener med traditioner er ikke kun ”på det store plan” – det er også små dagligdagsting. Skulle vi starte med mor. Mor har en helt klar tradition for at gentage sig selv – skal hun ex. fortælle noget – en historie, en hændelse – hvad som helst – kan man roligt lægge røret og sætte en kop kaffe over. For når kaffen er færdig siger hun stadig det samme – og lige præcis det har vi fulgt op på. I de senere år har det været sådan at spurgte man mor hvilken gave man skulle købe i en given situation – det være sig alt fra bryllup til begravelse, fødeselsdag og fest- har mors standardsvar været 2 specielle og unique glas – sådan nogen man ikke finder andre steder og som, dem der skal have gaven, kunne bruge til en stille, hyggelig stund med en god flaske rødvin og stearinlys. Så derfor, mor, har vi selv tegnet 2 glas, og fået dem skabt hos et glaspusteri (Julie) her er jeres glas – jeres helt egne glas der kun findes 2 af. -
måske vi lige skulle sige skål her og vi er
heller slet ikke færdige endnu for det er jo ikke kun mor der har sine små
traditioner – også far har vi hørt tit og ofte gentage sig selv og i den
forbindelse er det jo til vores store glæde at far nu har fået sig en digital
badevægt – det har nemlig været hans eneste ønske i mange år og også det
eneste vi har hørt på så tak Anette for den! Og dog nu siger vi det eneste ønske
– det er ikke helt korrekt – far har et andet og der er som følger. Hvis
far kunne have hele sin familie omkring sig hele tiden, ville han være verdens
lykkeligste og så ville han glad udbryde – vi har det jo meget godt. Og i den
forbindelse kan man så nævne yderligere 1 tradition, som har været grund til
mangen en konflikt – at mor smider væk og far gemmer (senest kan nævnes at
far stadig spiller fodbold i sin temmelig mørnede fodboldtrøje fra den gang i
hans unge år han spillede i Skovshoved). Så her kan man sige at selv om der på
Mølledalen altid bliver taget beslutninger i samhørighed, altså sammen, med
udgangspunkt i at vi er fælles om alt - ja så er der et punkt hvor de to
bestemt ikke er enige – og man kan så sige at hver for sig dur det ikke, men
en kombination er i topklasse og det er netop derfor I sidder her idag. Inden
vi afslutter helt her er der stadig 2 ting vi må nævne. Det første er at vi
har lavet en gæstebog fordi vi synes det er vigtigt at når nu festen afholdes
for alle jer i aften, så har I også muligheden for at jeres lykønskning,
sjove historie ela. bliver foreviget på hjemmesiden. På den måde kan mor og
far på et senere tidspunkt gå ind på deres domæne og genopleve aftenen. Gæstebogen
foregår således, og det er selvfølgelig igen udviklingen vi har fulgt, at vi
ikke decideret har en bog med, men at der på computeren er lavet et lille felt
hvori vi vil bede jer om i løbet af aftenen at skrive jeres lille personlige
hilsen, til minde om denne aften – ved siden af computeren er der en
”planche” der foræller hvordan I skal gøre og er der noget der ikke
virker, så er vores webmaster faktisk til stede i aften, så bare brok jer til
ham. Det var den ene ting – nu kommer den andenVi synes at
talen her skulle afsluttes med maner og efter at have lagt hovederne i blød ja
så fandt vi den helt perfekte løsning. Der var en ting i aften der var helt
sikker ikke kom på repetoiret af den simple grund at det var nogenlunde det værste
nogen kunne finde på – så det har vi selvfølgelig, i egenskab af at være
deres børn, sørget for at bringe med med på repetoiret alligevel – og her
kommer den – Is med bombe. (Julie) Og for at
holde fast i traditionerne så siger vi tillykke og skål og beder alle om at
rejse sig for at synge ...vi har det så godt i Og før I sætter jer helt ned er vi nødt til at have fat i solskin -. En efterhånden meget stærk tradition i familien. |