Hverdagenes
højdepunkt torsdag aften:
Flemming
gør klar til at udfolde sig med knæbind, elastikker, tape, ankelbind
og plaster, de tre medkombattanter har allerede parkeret rollatorerne og
er gået til banetjek for at udvælge sig den rigtige side i forhold til
alle tilløberne.
Den næste time kaster Flemming sig ud i alle de strabadser der kan for
ekomme på det grønne gulv og det er ikke småting, når man både
er indpakket efter alle kunstens regler og samtidig skal styre ketcher
og teknik samt nå det hele. Som det matematiske geni der ligger gemt
styrer han suverænt pointgivningen der ofte stemmer ganske godt. Måske
også derfor er det heller ikke så sjældent at Flemming vinder, og
faktisk var han den mest vindende torsdagsspiller i 1999.
Efter ca.
20 minutter er vi nu nået til midten af andet sæt, her melder mure
n
sig som med et brag, konditionen tager slut og Flemming må nu kæmpe de
sidste 2/3 af timen med et fatamorgana om at barens kølige fadøl er lige efter næste bold. Det svirrer for øjnene og skarpheden i
netrullerne - i det højt anlagte spil - begynder at tage uforudsete
retninger.
Sidste
bold og så et hurtigt bad før aftenens bedste tid, det sociale
foregår ved rundbordet med de store dugfriske, skummende halvliters
fadøl, der gør godt i en udtørret hals. Ikke mindst her plejer
Flemming at iværksætte en - efter hans alder - forbløffende slutspurt
og som oftest er han sikker vinder i dette sidste sæt.
Her
fremlægges så tankerne for de kommende månedlige 4 torsdage, som kan
re
duceres til 3 med motion, hvis en god ide om at starte månedens
fjerbold med en aften i kulturelt selskab og fadøl kan fremlægges til
vedtagelse. Vi klarer
verdenssituationen og har fornyet energi til at
klare ugens almindelige strabadser til næste torsdag.
Frederik,
Ole og Torben har startet indsamlingen til de kommende forbindinger som
pandebånd, ørevarmere og albuebeskytter, så du er garderet for de
næste sæsoner, hvor vi vil forsøge at følge dit høje niveau.
Skal du have fri i morgenaften ?